Du er her: Forside > Ayurveda
Ayurveda
Hvad er Ayurveda?
Ayurveda er et flere tusinde år gammelt selvhealings- og sundhedssystem, der stammer fra Indien. Ayurveda tager udgangspunkt i det enkelte menneske, og kommer omkring både krop, sind og ånd – og derved hele dit liv (fysik, overbevisninger, tanker, følelser, handlinger, relationer osv.)
I Ayurveda er der ikke en ‘one-size-fits-all’ løsning eller et ‘quick-fix’. Til gengæld er der en masse grundprincipper og type-guides, som gør dig i stand til, at finde ind til kernen af lige præcis dine udfordringer og derved opnå balance i alle områder af livet.
Balance i alle områder af livet er lige netop dét, Ayurveda kan tilbyde og stiler efter. Derfor er Ayurveda oplagt for dig, der oplever ubalance(r) i ét, flere eller alle områder af livet:
- I kroppen: vægtproblemer, fordøjelsesproblemer, hudproblemer, fysiske skavanker, smerter, manglende energi osv.
- I tanker og følelser: tankemylder, bekymringer, angst, stress, vrede, jalousi, depression, apati osv.
- I omgivelserne: fysisk rod, kaos, ufærdige projekter, drænende relationer, dårlig økonomi osv.
- Manglende kontakt til din essens: hvem er jeg? Hvad er godt for mig? Hvad er mit livsformål?
Ayurveda er en rejse ind i dig selv – en blid, smuk, meningsfuld, helende og transformerende rejse. Og i modsætning til meget andet du måske har prøvet, er den ikke forbundet med alverdens lidelser, afsavn og dybdeborende gravearbejde i fortiden.