Du er her: Forside > Skønhed > Skøn indefra > Naturlig skønhed kommer indefra

Naturlig skønhed kommer indefra

Af: Hanne Andersen

Naturlig skønhed kommer indefraNaturlig skønhed kommer indefra. Det er sikkert noget, du har hørt mange gange før. Allerede nu tænker du måske: “Ja, ja. Det kan du sagtens sige. Jeg er en af dem, der har prøvet ALT og det har da på ingen måde virket for mig. Naturlig skønhed indefra er måske muligt for andre, det er det så bare ikke for mig”

Kære skønne kvinde. Alle mennesker har en naturlig skønhed og den kommer indefra. Der er bare nogle kvinder, hvor den naturlige skønhed synes at træde mere igennem, så den bliver tydeligere for omverdenen. Hvad mon disse kvinders hemmelighed er?

Det skal jeg sige dig. Disse kvinder prioriterer deres krop og dermed deres velvære. De passer godt på sig selv og forsøger at leve et liv i balance, hvilket giver dem en helt fantastisk udstråling. Den udstråling vi alle gerne vil have og hvor vi selv – og andre – bare tænker waow.

Du kan selvfølgelig sagtens købe en masse produkter, så din skønhed – set udefra – får et løft. Vi kommer bare ikke udenom, at den helt naturlige skønhed kommer indefra. Du kan selv hjælpe din naturlige skønhed godt på vej. Det eneste du behøver at gøre, er at tænke over, hvordan du lever dit liv og behandler din krop. Hvad mener jeg så med det?

Naturlig skønhed kommer indefra

 

Jeg mener, at du selv kan gøre rigtig meget for din naturlige skønhed. Prøv at sætte tid af til en stille stund med dig selv. Find en hyggelig krog, hvor du kan sidde i fred og ro uden at blive forstyrret. Sæt dig godt til rette med en kop te, en lækker notesbog og en blyant. Reflektér over hvordan du lever dit liv lige nu og notér dine tanker. Er du godt tilfreds med din naturlige skønhed eller er der brug for justeringer?

  • Får du søvn nok?
  • Er der meget stress i hverdagen?
  • Spiser du sund og nærende mad?
  • Slukker du tørsten i vand?
  • Kommer du udenfor dagligt – og hvordan ser det ud med bevægelse og motion?
  • Er der balance mellem arbejde og fritid – og får du pauser i løbet af dagen?
  • Har du tid til daglige egenkærlige handlinger?

 

Notér det hele ned i din notesbog. Hvordan ser det ud lige nu? Hvordan drømmer du om, det skal se ud? Vær 100% ærlig over for dig selv. Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert. Det er bare sådan, det ser ud lige nu. Se det som en mulighed for at ændre din livsstil fremadrettet.

Husk i dét øjeblik du ved, hvor det måske halter lidt i dit liv, har du mulighed for at rette op på det. Du kan lære at tage klogere valg, som støtter din naturlige skønhed. Den naturlige skønhed som kommer indefra. Du skal blot lære at prioritere din krop og indrette din livsstil, så din krop får den optimale støtte. Så kommer den naturlige skønhed indefra helt af sig selv.

Naturlig skønhed indefra – prioritér din søvn

Rigtig mange af os er ikke gode til at prioritere vores søvn. Du har måske lidt for mange praktiske gøremål, som lige skal afsluttes inden sengetid. Det kan være, der vises en udsendelse i fjernsynet, som slutter sent, du føler, du er nødt til at se. Det kan også være, dine sovevaner bare er ustrukturerede, så du ikke har faste søvnrutiner.

Prioritér din søvn

Det er virkelig en skam. For søvn er alfa og omega, hvis du vil have naturlig skønhed indefra. Det er under søvnen, din krop regenererer og genopbygger. Derfor skal du prioritere din søvn. Start med at planlægge faste tider at gå i seng og stå op på. Din krop har behov for 7-8 timers søvn for at være udhvilet.

Sørg for at dit soveværelse er mørkt og køligt. Det er vigtigt at lufte godt og grundigt ud dagligt. Undgå så vidt muligt at have tv, mobiltelefon og lignende apparater i nærheden af, hvor du skal sove. Tøm hovedet for tanker. Hav en lækker notesbog på dit natbord, som du kan skrive eventuelle tanker ned i. Det vil hjælpe dig til at slappe af, da du så ikke behøver være bange for, at du glemmer noget vigtigt. Det er dit valg at prioritere din søvn. Husk det støtter din naturlige skønhed indefra.

Naturlig skønhed indefra – undgå stress

Stress er for mange blevet en del af dagligdagen. Her taler jeg på ingen måde om den alvorlige belastningstilstand stress, som kan være livstruende. Jeg taler derimod om den daglige stress. Den stress som har med mange daglige gøremål og nærmest uendelige to-do-lister at gøre. Den stress som intet godt gør for dig – og da slet ikke når vi taler om naturlig skønhed indefra.

Tænk bare på, hvordan en mor oftest ser ud i supermarkedet, når du møder hende sidst på eftermiddagen. En mor som er på vej hjem fra arbejde og lige skal nå at handle hurtigt ind til aftensmaden. Eller hvordan den travle mor ser ud, når hun skal nå at aflevere eller hente børn i børnehaven, inden hun haster videre til det næste. Den mor ser stresset ud. Hun ser træt ud og glimtet i øjnene er væk.

Prøv så engang at tænke på den travle og professionelle kvinde, som altid har gang i et eller andet projekt. Hun løser mange opgaver på arbejdet og har altid mange bolde i luften. En kvinde som altid har travlt. Udadtil – hvis du tager et hurtigt kig – ser hun måske mindre fortravlet ud end den travle mor, jeg omtalte før. Måske fordi hun opretholder et professionelt ydre og derfor ser mere velplejet ud? Det er ikke det samme som naturlig skønhed indefra.

Kig nu lidt grundigere på denne professionelle kvinde – så du virkelig ser hende. Hvordan ser hun ud? Har hun sorte rande under øjnene? Er der et forjaget udtryk i øjnene? Der er måske endda to 11-taller i panden? 11-taller som er opstået af bekymringer? Jeg plejer at kalde dem bekymringsrynker, da de altid er meget fremtræden hos mig, når jeg nedprioriterer min krops behov.

Undgå stress

Jeg er ret sikker på, du kender begge slags kvinder og møder dem dagligt. Du er måske selv en af disse kvinder? Uanset om du kender kvinderne eller ej, har jeg en pointe. Pointen er, stress ikke gør noget godt for din naturlige skønhed indefra. Stress kvæler din udstråling og slukker lyset i dig. Den fjerner glimtet i dine øjne. Stress fjerner dit nærvær. Du bliver ukoncentreret og får svært ved at fokusere. Stress blokerer naturlig skønhed indefra og den slider på din krop. Stress slider på dig.

Vi kan ikke undgå stress helt – og det er heller ikke meningen – vi skal det. Kroppen kan sagtens tåle stress – bare ikke hele tiden. Den har brug for pauser. Du har brug for pauser, så du støtter naturlig skønhed indefra. Derfor handler det om at tage et valg. Du kan ikke bare blive ved med at tage nye ting ind, du skal nå. Der er ikke plads til mere i din travle dagligdag.

Derfor bliver du nødt til at vælge noget andet fra, hvis du skal tage noget nyt ind. Det er svært. Jeg ved det – men tro mig, din krop vil elske dig for det. Din udstråling vil ændre sig. Du bliver nærværende og får glimtet tilbage i øjnene, når du undgår stress. Den naturlige skønhed du har indeni, vil lyse dig op udenpå. Den naturlige skønhed, som du selv – og andre – vil få øje på. Husk valget er dit. Du kan så vidt muligt prøve at undgå stress og dermed støtte naturlig skønhed indefra.

Naturlig skønhed indefra – sund og nærende mad

Når vi taler naturlig skønhed indefra, kommer vi ikke uden om at tale om sund og nærende mad. Di krop har brug for sund og nærende mad for at fungere. Den har brug for vitaminer og mineraler. Det du indtager, er, det din krop bruger, så du kan bevæge dig, tænke, arbejde osv.

Det er derfor vigtigt, at du spiser varieret. Sund og nærende mad indeholder de vitaminer og mineraler, som kroppen har brug. Prioritér at spise masser af fuldkorn, frugt, grøntsager, fede fisk og olier osv. – noget som alt sammen hjælper dig til naturlig skønhed indefra.

Sund og nærende mad

Måske er du allerede bekendt med, hvordan din krop reagerer, hvis du fx spiser et stort og tungt måltid? Og modsat har du måske erfaring med, hvordan din krop reagerer, når du spiser et let måltid? Hvis du ikke tidligere har tænkt over det, så prøv at lægge mærke til det fremadrettet. Jeg kan godt dele med dig, hvordan min krop reagerer.

Når jeg indtager et stort og tungt måltid – som fx flæskesteg med kartofler – bliver jeg oppustet. Jeg føler mig træt og ugidelig. Det eneste jeg har lyst til, er egentlig bare at dejse om i sofaen og tage mig en lur. Spiser jeg derimod et let måltid – som fx en mættende salat med kylling – føler jeg en lethed i kroppen. Jeg bliver frisk og har overskud. Jeg får en helt naturlig lyst til at bevæge mig.

Giv din krop sund og nærende mad dagligt. Din krop vil belønne dig med naturlig skønhed indefra. Du vil desuden kunne holde normalvægten. Din udstråling vil ændre sig til den positive side. Dine øjne vil skinne, dine kinder vil få farve og din hud vil få en fantastisk glød. Du kan fx bruge gratis kalorietabel, hvis du vil sammensætte din helt egen sunde kostplan. Brug gerne en kostdagbog, så du hurtigt kan danne dig et overblik over din sunde og nærende mad.

Naturlig skønhed indefra – sluk tørsten i vand

Kroppen består af ca. 60% vand og du har brug for mellem 1 1/2-2 l vand dagligt. Er du meget fysisk aktiv, har din krop selvfølgelig brug for mere. Mange af os får dog ikke drukket rigeligt med vand i dagligdagen. Måske fordi vi ikke slukker tørsten i vand, men i andre drikke?

Jeg har hørt rigtig mange sige, at de ikke kan lide vand. De synes ikke, vand smager af noget og derfor drikker de det ikke. Måske du er én af dem, der har det sådan med vand? Og derfor vælger du måske at slukke tørsten i fx cola zero, juice, kaffe eller te? Det er en rigtig dårlig idé. Din krop har brug for optimal støtte, hvis du vil have naturlig skønhed indefra. Derfor skal du slukke tørsten i vand. Husk vand er liv og det er lige præcis dét, din krop har brug for.

Sluk tørsten i vand

Start så vidt muligt altid din dag med 1 glas vand. Tilsæt gerne saften fra en citron til dit vand. Citronsaften tilfører din krop antioxidanter, som er gode for både lever og nyrer. Det er med til at rense ‘systemet’ og er desuden godt for din fordøjelse. Det er en lækker og forfriskende måde at starte dagen på. Du er allerede nu godt i gang med at støtte din krop i naturlig skønhed indefra.

Fortsæt gerne med at slukke tørsten i vand gennem hele dagen. Husk det er dig, der vælger, hvad du vil drikke. Og hvis du tænker, at du bare ikke kan lide vand, så overvej lige hvorfor du drikker vand? Er det ikke fordi, din krop fortjener det bedste? Sluk tørsten i vand og giv din krop optimal støtte. Du kan vænne dig til at drikke vand. Din krop vil elske dig for det og det fremmer din naturlige skønhed indefra. Ydermere vil du blive belønnet med en sund og frisk udstråling.

Naturlig skønhed indefra – bevægelse og motion

Vil du have naturlig skønhed indefra, kommer du ikke udenom bevægelse og motion. Det er utrolig vigtigt, du udfordrer og styrker kroppen dagligt. Der er mange måder du kan bevæge dig på. Ligeledes er der mange former for motion. Du skal selvfølgelig vælge det, der passer til dig. Husk det skal være sjovt. Det er den bevægelse og motion, du får udført, der virker og tæller med i regnskabet. Resten tæller ikke.

Når vi taler om bevægelse, er det dagligdags ting – gåture, rengøring, havearbejde osv. – der tæller. Prioritér også at komme udenfor dagligt. Gå fx en lang tur hver dag. Det er en god måde at klare tankerne på samtidig med, du får masser af frisk luft. Bevæg dig. Dans noget mere. Leg tagfat med børnene og hop på trampolinen. Du vil opdage, det er sjovt. Du får mere energi og din krop – og dine børn – vil elske dig for det. Det er sundt for dig og støtter din krop i naturlig skønhed indefra.

Bevægelse og motion

Motion er noget mere krævende end bevægelse. Her handler det om at få pulsen godt op. Du skal virkelig kunne mærke, at du bliver forpustet. Så forpustet at du har svært ved at snakke. De officielle anbefalinger lyder på, at du skal være fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen. Allerede nu tænker du måske, hvordan du dog lige skal få tid til det. Prøv at tænke ud af boksen. Du finder en løsning, hvis du vælger at prioritere det.

Overvej om du kan løbe, mens børnene cykler ved siden af? Eller er der et motionshold, hvor du kan dyrke power-yoga, aerobic eller lignende? Der er virkelig mange forskellige former for motion. Du kan jo afprøve nogle stykker, hvis du ikke lige ved, hvad der passer til dig. Du skal bare huske det skal være sjovt. Bevægelse og motion er begge vigtige tiltag, når du vil fremme din naturlige skønhed indefra.

Naturlig skønhed indefra – balance mellem arbejde og fritid

Naturlig skønhed indefra kan ses udadtil. Derfor kan det ofte også ses på dig, hvis der er ubalancer i dit liv. Din udstråling er måske ikke, som den plejer at være.  Du virker måske lidt ukoncentreret og har svært ved at være nærværende. Det kan endda være, du ser lidt sammenfalden ud og har et trist blik i øjnene. Alt sammen noget der antyder, at du har en ubalance.

Det er simpelthen så vigtigt, at du sætter klare grænser mellem arbejde og fritid. Hvornår arbejder du og hvornår har du fri? Der skal være balance mellem arbejde og fritid. Jeg ved udmærket godt, det kan være svært. Især fordi mange af os har et arbejde, som også er vores hobby. Det er desværre bare ikke nok, hvis du vil prioritere naturlig skønhed indefra. Der skal mere til.

Balance mellem arbejde og fritid

Din krop er selvfølgelig glad for, at du arbejder med noget, der interesserer dig. Det stresser den mindre. Alligevel har din krop behov for pauser i løbet af dagen. Den har også brug for fritid, hvor du laver noget helt andet. Giv din krop mulighed for at geare ned og slappe lidt af. Lav pauser i løbet af dagen, hvor du bare nyder at være til. Når du skaber balance mellem arbejde og fritid, fremmer du naturlig skønhed indefra.

Husk derfor de daglige små pauser. Og husk at sætte klare grænser. Det skal være helt tydeligt – hvornår du arbejder – og hvornår du har fri. Du vil blive belønnet af din krop med naturlig skønhed indefra. Det giver dig et klædeligt og afslappet ydre udadtil. Det er dit valg. Prioritér derfor balance mellem arbejde og fritid.

Naturlig skønhed indefra – tid til egenkærlige handlinger

Naturlig skønhed indefra blomstrer gennem egenkærlige handlinger. Hvor ofte tager du dig tid til egenkærlige handlinger? Kan du overhovedet huske, hvornår du sidst har taget dig tid til egenkærlige handlinger? Du er måske – som så mange andre- én af dem, som glemmer sig selv? Du synes måske ikke engang, du har tid til egenkærlige handlinger?

Det er nu, du skal tage en beslutning. Hvis du ønsker at fremme naturlig skønhed indefra, så skal du prioritere tid til egenkærlige handlinger dagligt. Du skal fremadrettet beslutte dig for, at du vil vælge dig selv til. Det at du vælger dig selv, er den største kærlighedserklæring du kan give dig selv. Og du – kun du – kan give dig den. Så prioritér dig selv. Elsk dig selv så inderligt, at du ikke vil gå på kompromis med din tid til egenkærlige handlinger.

Tid til egenkærlige handlinger

Egenkærlige handlinger kan være mange ting. Overvej derfor hvad egenkærlige handlinger er for lige netop dig? Det ved kun du. Er det fx at læse en god bog? Eller få en dejlig afslappende massage?  Det kan også være du nyder at meditere? Uanset hvad der er egenkærlige handlinger for dig – så prioritér tid til dem. Vælg dig selv til. Mærk hvad det gør ved dig og mærk hvordan det føles i kroppen. Nyd det og vid, at du fremmer naturlig skønhed indefra. Det gør du ved, fordi du prioriterer tid til egenkærlige handlinger.

Naturlig skønhed indefra – tilvalg og fravalg

Du har nu siddet en stund i din hyggelige krog. Forhåbentlig har du fået noteret flittigt i din notesbog. Kan du se en rød tråd i dine noter? Er din livsstil, som du gerne vil have den? Eller er der behov for ændringer? Husk når du vælger noget til, vælger du automatisk noget andet fra. Hvad vil vælge for at fremme din naturlige skønhed indefra?

Hvis du synes, der er for mange områder at tage fat på – så mist ikke modet. Tag små skridt hen mod målet. Du vil hurtigt mærke, at hvert lille skridt du tager på vejen mod naturlig skønhed indefra, bliver belønnet. Dit overskud vil blive større. Du vil føle dig i bedre balance. Din udstråling vil skinne om kap med solens stråler.

Jeg ved udmærket godt, der er mange flere ting – som fremmer naturlig skønhed indefra. Ovenstående råd er bare et rigtig godt og solidt fundament at bygge videre på. Netop derfor har jeg udvalgt disse råd. Hvis du tænker, at det er alt for omfattende, så følg et råd ad gangen. Arbejd videre derfra. Det er slet ikke så svært. Jeg kan faktisk gøre det helt enkelt for dig. Naturlig skønhed indefra handler om tilvalg og fravalg. Intet andet. Pas godt på dig selv og din krop. Nyd du støtter din krop optimalt.

Kærligst

Hanne Andersen

 

Gå tilbage til…
< Forside
Skønhed
< Skøn indefra

 

Inspiration til dig

Annoncer

Australian Bodycare Hair Loss Care (60 kapsler)

Styrkende kosttilskud til tyndt hår / hårtab

Australian Bodycare

199,95 kr.

Læs mere >>>