Nøgleord:
Struktur – sammenhæng – opmærksom – inderlig – jordforbindelse – dynamisk – begavet – ro – fleksibel – analytisk – detaljeorienteret – omsorgsfuld – holder ord -undersøgende – tjenstvillig – grundig – perfektionistisk – arbejdsom – velorganiseret – indadvendt – logisk tænkende – dedikeret
Jordtegn: Jomfruens element er jord, ligesom Stenbukkens og Tyrens
Arbejde
Jomfruen er den sjette i rækken af stjernetegn. Den er analytisk og detaljeorienteret i sin tilgang til en opgave. En Jomfru er arbejdsom, god til at strukturere og få tingene til at give sammenhæng. Jomfruen er velorganiseret og logisk tænkende og derfor nem at samarbejde med.
En Jomfru bevarer jordforbindelsen og arbejder dedikeret. Den er grundig i sit arbejde, hvilket nogle gange kan tangere til det perfektionistiske. Det kan derfor være svært for Jomfruen at få afsluttet en opgave, da der altid er noget, som den synes, kan gøres en lille smule bedre.
Annonce
🪄 Alt til din spirituelle rejse
✨Bøger om det alternative >>>
✨Tarotkort & englekort >>>
✨Sten & krystaller >>>
✨Smykker med mening >>>
✨Dametøj med gode energier >>>
Kærlighed
Jomfruen er meget sanselig og sætter stor pris på et fysisk kærlighedsforhold, hvor der er plads til masser af berøring. En Jomfru er dog ikke sådan at imponere. Her kommer jordelementet virkelig til syne. Fysisk tiltrækning er ikke nok for Jomfruen. Den har brug for at føle sig forbundet til sin partner og du skal gøre dig meget umage for at tiltrække dens opmærksomhed.
En Jomfru er indadvendt og har en frygt for afvisning. Skal du opnå et godt forhold til Jomfruen, er det nødvendigt, at du overøser den med bekræftelser og viser, at du vil den. Gør du det, kan det blive ret hedt, da det sikkert vil gøre den vild i varmen. Du får dermed det hele tilbage og mere til.
Jomfruen vil harmonere ganske fortræffeligt med Krebsen, Skorpionen, Tyren og Stenbukken. Det kan dog være værd at overveje at være i et forhold med det modsatrettede stjernetegn Fisken, da den også er bange for afvisning. Fisken er omsorgsfuld og loyal.